Betingelser for brug af  OMTÆNKEREN

Betingelser

Omtænkeren bliver drevet en AI. Derfor ved vi ikke nøjagtigt, hvilke forslag den giver til dig. Målet er at inspirere dig og vi kan ikke garantere, at de er noget, vi har på hylderne. Men vi har mere, end man skulle tro.



1. Det sker der med dine data

Brugerens navn, alder og ønskeliste indsamles udelukkende til brug for API-kald til OpenAI. Disse data gemmes ikke af Røde Kors Genbrug og behandles i overensstemmelse med OpenAI's retningslinjer for databeskyttelse, som kan findes her. Vi garanterer, at disse data ikke anvendes til andre formål end behandling af forespørgsler.

2. Hvad gør vi med det, du indtaster

Brugerinput behandles gennem OpenAI's API for at omskrive ønsker til noget, der potentielt kan findes i en genbrugsbutik. OpenAI sikrer, at alle data er krypteret både under transmission, og når de er lagret. Vi følger OpenAI's sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte brugerdata.

3. Ansvar

Røde Kors Genbrug kan ikke garantere, at de genbrugsønsker, som appen genererer, kan findes i vores butikker. De bør ikke opfattes som en præcis afspejling af vores lager. Vi er heller ikke ansvarlige for de specifikke svar genereret af ChatGPT. Vær opmærksom på, at der kan være visse begrænsninger i de svar, OpenAI's API og ChatGPT genererer, især vedrørende eksplicit indhold, i overensstemmelse med OpenAI's retningslinjer.

4. Det kan du forvente

Brugere bør se Omtænkeren som inspiration. Forslagene fra appen er generiske og baseret på algoritmisk behandling.

5. Kontaktinformation for feedback og support

For spørgsmål, klager eller feedback relateret til appen, bedes du kontakte os på følgende måder:

E-mail: genbrug@rodekors.dk

Telefon: +45 35 25 92 80

Adresse: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø